29. april 2014

Der er så dejligt ude på landet


Solen er ved at stå op, og morgendisen ligger som et let slør hen over åen. Det er en fantastisk udsigt vi har her ude på landet :-)


Jeg elsker synet af  vores judaspenge, som står så flotte ovre i skovhaven.


Pinseliljerne er sprunget ud.


I går fik jeg sået græs i frugthaven, det var dejligt at nå så langt :-)


Ukrudtet er ved at vokse fra mig, for her i april måned har alt energi været koncentreret om ny-anlæg, så nu skal der fokus på ukrudtbekæmpelse, og de første tre planteskolebede er blevet gjort rene. 


Det gul-orange bed som stadig er sparsomt beplantet, fik også lige en tur med kultivatoren i går. 
Håber der snart bliver tid til at flytte planter over i bedet ;-)


Jeg kan efterhånden begynde, at se til ende på alt det jord der blev fræset op. I dag fik jeg ordnet det sidste stykke i frugthaven. Der skal være en sti gennem frugthaven over til materialepladsen (jeg forestiller mig, at der skal en lille trælåge i her i åbningen engang, når vi når så langt), og til venstre i billedet skal der være frugtbuske.


Det eneste jeg mangler at få styr på, er det her stykke jord, hvor der engang skal være en pergola, og så små 100 m2 jord inde i køkken- og snithaven, som også blev fræset op.

Der er meget at se til lige nu, men hvor er det dejligt her ude på landet :-)

9 kommentarer:

  1. SÅ smukke billeder, Vivi - både af naturen og af dig i fuld vigør - fortsat god arbejdslyst.

    SvarSlet
  2. Hej Vivi
    Der er da vist en der har været tidligt oppe ;)
    Ikke noget at sige til at du er bagud med ukrudt og plantning i bede, med alt der er sket i haven den sidste tid.
    Hækken i plantede i efteråret er også sprunget flot ud, kan jeg se ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er H.J. der er så tidligt oppe, og bestemt ikke mig ;-)
      Det er jo en fysisk umulighed, at være alle steder på en´ gang, men nu bliver der heldigvis snart tid til rengøring igen :-)

      Slet
  3. For søren nogle fine kigpå de to første billeder. Helt underligt at der ikke er forkrøblede lætræer og buske, som tager udsigten.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er et par gode billeder H.J. har taget :-)
      Det er lidt underligt, at der er så åbnet i haven, men skønt at det gamle og kedelige busket er væk. Håber den nye hæk og læhegnet inden længe springer ud, så vi kan få følelsen af at være rammet lidt ind igen ;-)

      Slet
  4. Ja der er dejligt ude på landet, smukt morgenbillede. Det er svært at følge med ukrudtet, når der er så meget andet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den opfræsede jord er heldigvis snart bearbejdet alle steder, så der kan blive sat ekstra fokus på renhold, og så får jeg sikkert hurtigt rimelig styr på det værste ukrudt :-)

      Slet