14. april 2012

En formiddag i landhaven


Her står nogle blomster og venter på at komme i jorden. Inden længe er her sikkert overfyldt med diverse stauder i potter ;-)

Vi kunne lige nå at køre på landet et par timer her i formiddag. I middag står den på 12 års fødselsdag hos en af vores børnebørn.
Der var et mindre haveprojekt, vi kunne når at få klaret.


Her havde de forrige ejere et legehus stående.
H.J. havde været i gang med at fjerne lidt sand, og rive lidt i stykket i går.


De sidste sten og lidt løs græs blev fjernet.


Jord fra muldvarpeskuddene blev fyldt på, så huller og ujævnheder kunne blive udlignet . Der blev revet...


........og planeret, så jorden blev jævn.



Græsfrø på og en tur med riven med løs hånd. Inden længe vil fint grønt græs have dækket den bare plet :-)

Der var gevinst i en af muldvarpefælderne i dag, så mon ikke vi slipper for flere skud i det område af haven et stykke tid frem.


Vilde stedmoderplanter dukker op rundt omkring. De skal flyttes over i køkkenhaven, hvor jeg håber, jeg kan få dem til at gro. Blomsterne er særdeles smukke som pynt i salat, samt på dessert og kager :-) 

18 kommentarer:

  1. Det bliver bare super godt i jeres nye have. Sikke muligheder på så meget plads!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det bliver så dejligt med en massse plads at lege på, men det kender du jo alt til med din store have :-)

      Slet
  2. Det er så dejligt at følge med i jeres nye have og få lov at se en have "fødes" helt fra bunden :)

    God weekend Vivi

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er spændende hvordan det kommer til at udvikle sig, men det bliver ikke i samme tempo som Hokus Krokus eller hvad de nu hedder alle haveprogrammerne på tv ;-)

      Slet
    2. Det gør absolut heller ikke noget Vivi - det er godt at men selv ka følge med også ;)

      Samt at planer kan ændres fordi man bare lige kom på en ny og bedre ide :D

      Slet
    3. Det er meget vigtigt for mig, at jeg har hjertet med i hele det her projekt, for det er min fritid og ikke mit arbejde. Nogle år vil der sikkert ske en masse, andre vil mere blive "pause år".

      Jeg vil selvfølgelig lave min haveplan færdig i løbet af sommeren, men ret til ændringer forbeholdes selvfølgelig ;-) Der kommer altid nye ideer til undervejs, og sådan skal det også være, ellers er det jo ikke en legeplads længere.

      Slet
  3. Lidt har jo også ret :) Godt I fik fanget muldvarpen, bare den ikke har en masse fætre og kusiner :D
    Knus Marlene

    SvarSlet
    Svar
    1. Der kan godt risikere at være en enkelt muldvarp eller to mere oppe i den anden ende af haven, men så må jeg på jagt igen.

      Mange gange små projekter bliver hurtigt til en del :-)

      Slet
  4. Hej. Jeg synes også det har været dejligt havevejr i dag. Det var godt, at I nåede lidt. Jeg er godt tilfreds med min indsats i dag. Jeg håber, I hygger jer til fødselsdag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det har været dejligt vejr. Har lige været forbi din blog, og kan se du har udnyttet det gode vejr fuld ud i din have :-)

      Slet
  5. Jeg kunne ikke lade være med at smile over at du går og sår græs derude :-) Du har jo ellers en del i forvejen.
    Men det er klart at sådan en jordfirkant ikke duer midt i det hele. Det er jo også perfekt såvejr med alt det småregn.
    De små vilde stedmoder er godt nok søde. Jeg kan godt forstå at du gerne vil have mange af dem.
    Og tillykke med fangsten. Måske bliver de andre bange og flytter nu :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Smil - nej det er jo lidt pudsigt at så mere græs, men udsigten til sådan en bar plet fra terrassen, var ikke så fristende :-)

      Engang ud i fremtiden, når jeg har fået lagt nye fliser på terrasserne, skal græsset pilles op igen til fordel for blomster, men intil da, vil jeg geren have noget grønt at se på :-)

      Smed den døde muldvarp ned i gangen igen, har hørt det skulle afskrække andre artsfæller, ved ikke om det passer, men den kan lige så godt ligge der, som blive smidt væk.

      Slet
  6. Skønt at der er en muldvarp mindre, og god lektion i græssåning :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Havde ikke så meget at skrive om i dag, derfor så meget om såning af den lille plet græs ;-)

      Slet
  7. Det er næsten hokus pokus fra legehus til græsplæne :-)
    Glæder mig til at følge havens udvikling.

    SvarSlet
    Svar
    1. Legehuset havde dem vi købte af heldigvis taget med :-)

      Sådanne småting kan hurtigt ordnes, men de lidt større ting, kommer til at tage den tid, det nu skal tage ;-)
      Der bliver her det første år en del beskæring i og omkring læhegnet der skal ordnes. Sikkert ikke det mest interessante at læse om, men noget der skal ordes, for at give planterne optimale vækstbetingelser ;-)
      Har dog et projekt blomsterbed i gårdhaven, som jeg gerne vil have lavet i år :-)
      Der skal skrælles lidt mere græs af i den kommende køkkenhave meget snart, så jeg kan få sat kartofler og evt. sået lidt morgenfruer m.m.

      Slet
  8. Store og små ting ordnes, og det tager den tid, det tager. Nå, I har også været til fødselsdag hos en af de unge i familien i dag:) Vi også. Det bliver vel også havevejr i morgen, så vi kan komme ud - men du skal måske male? Dejligt at de nyere ejere på jeres gamle hus er folk, der vil passe godt på haven, det glæder jo altid én at andre ikke bare skrotter alt hvad man selv har brændt for.

    SvarSlet
    Svar
    1. Alt tyder på godt vejr i dag :-)
      Har planlagt at gå ud og grave nogle små stumper af nogle af stauderne op. Det bliver jo mindst synligt, hvis jeg gør det nu inden bladene bliver alt for store.

      Slet